At få overblik og sammenhæng i data er næsten altid det ønske, der gør, at vi kommer ind af døren hos potentielle kunder. Men nærmest alle vi snakker med, kæmper også med simpelthen at få kontrol og ejerskab over deres egen data. Det er baggrunden for dette indlæg.
Digital Suverænitet: Nøglen til datastyring i den digitale tidsalder
“Data er det nye olie” og “data er kapitalen i den digitale tidsalder” er udtryk der ofte fremhæves i strategier og i interviews med erhvervsledere. En stigende erkendelse af værdien af data, og data som en vital ressource i virksomheden, giver et naturligt fokus på at fastholde ejerskab over sine data. Denne tendens kan samles under udtrykket “Digital suverænitet”.
Digital suverænitet refererer i denne sammenhæng til en organisations evne til at bevare kontrol og autonomi over dens egen digitale infrastruktur. Det inkluderer selvfølgelig data, samt den software (og eventuelt hardware), der anvendes. Digital suverænitet bliver i stigende grad grundlaget og forudsætningen for virksomheders evne til at udvikle sig og innovere. Begrebet kan inddeles i flere elementer som en virksomhed bør forholde sig til:
- Dataejerskab og kontrol: Ejerskab og evne til at administrere sine data. Det involverer at fastlægge, hvor data opbevares, hvem der har adgang til det, og hvordan det bruges.
- Teknologisk uafhængighed: Valg af teknologiløsninger, der bedst passer til organisationens behov, uden at være overdrevent afhængig af enkelte teknologileverandører. Dette reducerer sårbarheden over for eksterne påvirkninger, der kan true sikkerheden eller forretningskontinuiteten. Dette kaldes også vendor-lockin, som er noget mange organisationer oplever på teknologiområdet.
- Datalokalisering: Evnen til at opbevare data inden for en bestemt lovgivning eller region (fx EU), ofte for at overholde lovgivning om databeskyttelse og privatliv.
- Cybersikkerhed og databeskyttelse: Implementering af robuste sikkerhedsforanstaltninger og protokoller til beskyttelse af data mod cybertrusler og brud på datasikkerheden for at reducere risikoen for datatyveri eller kompromittering.
Det er værd at bemærke at digital suverænitet er et udtryk som anvendes på nationalt og europæisk plan. Jeg har valgt at fokusere på virksomhedsniveauet, selvom de selvfølgelig hænger tæt sammen. Læs bla. mere om arbejdet på EU-plan her:
SaaS er en uundgåelig del af fremtidens systemlandskab
Samtidig ser vi en stigende anvendelse af Software-as-a-Service (SaaS) systemer, som en anden klar tendens. SaaS som koncept, behøver ikke en nærmere introduktion, men det står klart, at SaaS systemer har revolutioneret processer og systemlandskabet i mange danske virksomheder, ved at tilbyde en række fordele:
- Lave opstartsomkostninger: SaaS-løsninger kræver ikke investering i hardware eller serversystemer, hvilket betyder, at virksomhederne kan komme i gang med lavere forudgående omkostninger.
- Skalérbarhed: Virksomheder har mulighed for nemt at skalere deres tjenester op eller ned baseret på deres aktuelle behov.
- Automatiske opdateringer: SaaS-udbydere står for alle opdateringer og vedligeholdelse, så virksomhederne altid har adgang til den nyeste version uden ekstra omkostninger eller besvær.
- Tilgængelighed: Med SaaS kan medarbejdere få adgang til virksomhedens systemer og data fra enhver internetforbundet enhed, hvilket faciliteter fjernarbejde og øger produktiviteten.
Den lette tilgængelighed er karakteriseret ved cloud-baserede systemer, der giver brugere mulighed for at få adgang til tjenester fra ethvert sted med internetforbindelse. Skalerbarheden i SaaS-systemer betyder, at små virksomheder har råd til software-løsninger, der kan vokse sammen med dem. Tidligere krævede mange softwareløsninger en stor forudbetaling, men med SaaS kan virksomhederne betale efter forbrug eller baseret på antallet af brugere.
SaaS og digital suverænitet: Et moderne dilemma
De to trends, digital suverænitet og SaaS, står dog på mange måder i kontrast til hinanden. Med bekvemmeligheden og fleksibiliteten fra SaaS kommer nemlig også en række udfordringer, i forhold til digital suverænitet. Dilemmaet stammer fra det faktum, at data, der er genereret og lagret gennem SaaS-applikationer, ofte administreres og opbevares af tredjeparter gennem aftaler med SaaS-udbyderen. Dette medfører, at virksomheder i nogle tilfælde kan miste kontrol og ejerskab over deres egne data.
Vi ser ofte at virksomheder simpelthen ikke har nogen mulighed for at få adgang til deres eget data på nogen struktureret måde. Når man så opbygger et systemlandskab med mange SaaS løsninger bliver det underliggende datafundament fragmenteret og uden for virksomhedens egenkontrol. Den digitale suverænitet mindskes.
Altså står virksomhederne overfor et dilemma. På den ene side ønsker de at drage fordel af den effektivitet og fleksibilitet, som SaaS-løsninger tilbyder. På den anden side er der et presserende behov for at beskytte deres digitale suverænitet, for at sikre, at de forbliver i kontrol med deres data.
Dataplatforme: Vejen til digital suverænitet i et SaaS-landskab
Her træder dataplatforme ind i billedet som et effektivt redskab til at sikre digital suverænitet i et SaaS-landskab. Dataplatforme tillader centraliseret håndtering af data. Det vil sige, at data fra forskellige kilder og formater kan samles, lagres og administreres centralt. Dette fjerner siloerne associeret med SaaS-applikationer og giver virksomhederne et unikt overblik over alle deres data. Gode dataplatsformsløsninger tilbyder en række værktøjer til dataintegration, hvilket giver virksomhederne mulighed for at tilpasse, hvordan de integrerer data fra forskellige kilder, både traditionelle og SaaS. Det kan for eksempel være gennem API-integrationer eller Webhooks, der sikrer, at data kan flyde frit og sikkert mellem forskellige systemer.
Fulde ejerrettigheder over data
Mest kritisk giver brugen af en dataplatform virksomhederne fulde ejerrettigheder over deres data. Selvom data genereres og indsamles via tredjepartssystemer, forbliver ejerskabet og kontrollen hos virksomheden, hvilket er et afgørende skridt mod at opnå digital suverænitet.
Ved at have data liggende på en dataplatform mindskes afhængigheden af de enkelte SaaS-udbydere, da det bliver markant nemmere at skifte en applikation ud, når du har al historik og begrebskatalog liggende på en separat platform. Dermed mindskes vendor-lock-in.
Endelig er dataplatforme et middel til at fremtidssikre virksomheden. I en verden, hvor datamængderne kun vokser, og lovgivningen omkring datahåndtering bliver mere stringent, giver en dataplatform en organisation værktøjer til at forblive omstillingsparate og tilpasningsdygtige.
Data Inc.: Din Partner for digital suverænitet
Hos Data Incorporated er digital suverænitet en central del af den value proposition, vi tilbyder til vores kunder. Derfor er det også vigtigt for os, at vi altid implementerer vores dataplatform på virksomhedens egen IT-infrastruktur. Det gør nogen gange processen lidt mere besværlig, men vi er sikre på at det er den eneste måde at vores kunder får maksimalt sikkerhed for deres egen data – Selv hvis de en dag skulle beslutte sig for at skifte os ud 🙂
Mvh. Mikkel
